Om
Siri Ranva hjelm Jacobsen er skønlitterær forfatter, essayist og oversætter. Hun fokuserer eksperimenterende og ofte i tværkunstneriske samarbejder på temaerne mennesker og natur, gentænkning af individet, myter og forvandling, klimaudvikling og tid samt Rigsfællesskabet, erindring og tilhørsforhold.
Siri Ranva Hjelm Jacobsen debuterede i 2016 med romanen Ø, for hvilken hun blev shortlistet til Bogforums debutantpris og udvalgt til at repræsentere Danmark ved den internationale First Novel Festival i Budapest.
I 2018 kom hybridværket Havbrevene, som blev shortlistet til Schadeprisen og har inspireret andre kunstnere i ind- og udland. Blandt andet udgav danske Hanna Schneider det kritikerroste album Ocean Letters inspireret af Havbrevene og det italienske teaterkompagni Teatro della Sete havde i 2024 præmiere på en forestilling baseret på bogen.
Senest har Siri Ranva Hjelm Jacobsen udgivet hybridromanen Dafnesyndromet, en sanselig kloning af sci-fi, græsk mytologi og lyrisk poesi om forvandling, flugt og om at overskride sig selv og blive et med naturen.
Siri har skrevet kritik og essayistik for bl.a. Weekendavisen og Information samt for en række udenlandske medier.
I 2024 blev hun tildelt Statens Kunstfonds Treårige arbejdslegat. I begrundelsen står der blandt andet: ”Siri Ranva Hjelm Jacobsen beskæftiger sig med universelle temaer som tilhørsforhold (geografiske såvel som slægtsmæssige), hjem og foranderlighed, men gør det så originalt, at hendes litteratur føles som en helt ny genre.